eSportsdag i Borgerforeningen!

Lørdag d. 14/09/2019 var vi i Svendborg Esport til eSportsdag i borgerforeningen kulturhuset, Svendborg.
Her havde vi opsat et spilområde hvor der var mulighed for at deltage i konkurrencer i både Fortnite og Overwatch!

Eventet blev arrangeret af www.Sports-Gaming.dk, hvor der blev afholdt en CS:GO turnering samt opsat standere hvor besøgende havde mulighed for at afprøve forskellige grene af eSport og diverse underholdningsmedier.

Vi havde i dagens anledning taget vores Første- og Junior CS:GO-hold med som skulle deltage i turneringen.

Det var nogle dygtige hold der var med til turneringen og vores Junior hold fik sig en stor opgave for, men formåede alligevel at hive nogle enkelte runder hjem i kampene mod de ældre og mere rutinerede spillere!

Vores førstehold, gik derimod hele vejen og vandt en tur til enten ESL One i Odense eller Blast Pro series i Royal Arena, en super fed præmie som de i den grad fortjente efter dagens flotte præstation.

Vi takker arrangørerne for et vellykket event og glæder os til det næste!

En kommentar til “eSportsdag i Borgerforeningen!”

Skriv et svar til Joakim Annuller svar